Klauber Flag



FLAGTIDER DEN 18/1/2018
Op 8:29 - Ned 16:23
Næste flagtider:
Find flere flagtider i Flagkalender

Information - Hvorfor/derfor flager vi i dag.

Vi kender det alle. På vej til arbejde bemærker man, at der flages fra en af de kommunale eller statslige flagstænger. Vel mødt på arbejdspladsen rejses spørgsmålet: "Hvorfor flagre vi i dag?".
Ofte bliver vi svar skyldig!
Det lille ord "vi" dækker over den beskedne danske selvforståelse, at dagen er officiel flagdag, og der flages for en kongelig fødselsdag, eller en af fortidens glorværdige sejre eller et af vore nederlag på slagmarken.
Her er et paradoks. Verdens mest flagrende nation er hverken i besidelse af et flagreglement eller officielle bestemmelser og love for flagdage. Denne kendsgerning kræver, at vi kigger nærmere på flagdagenes historie.
Følgende gennemgang at flagdage tager sit udgangspunkt i Danmark-Samfundets flagliste. Denne indeholder både flagdage fra Forsvarsministeriet og Justitsministeriet og i tilgift bl.a. årsdagen for afstemningen i Sønderjylland 1920.
Skønt Danmarks-Samfundets liste over flagdage hverken er ministeriel eller officiel, ligger den til grund for langt de fleste flagdagelister og anmærkninger i kalenderen.

Som et meget godt suplement til ovennævnte, har forfatteren Carsten Lingren skrevet en ny og meget lærerig bog om de danske flagdage "DEN HØJE FLAGBOG", her kan du på en humoristisk måde læse om hvorfor der flages i dag. Bogen er meldt udsolgt fra forlaget, og forventes ikke genoptrykt - desværre.

Samme forfatter har også skrevet to andre flagrelaterede bøger "Livets fester" og "Årets fester", hvori der beskrives alle tænkelige festdage gennem året og gennem hele livet.

Flertallet af flagdagene ligger fast i kalenderen, men de kirkelige højtider - påske, bededag, Kristi himmelfartsdag og pinse - falder ikke på samme dato hvert år, men følger himmellegemernes drift i verdensrummet.

TIDLIGERE DANSKE FLAGDAGE kan ses nederst på siden.

HVORFOR DE VARIABLE FLAGDAGE?
Dette blev vedtaget på kirkemøde i Nikæa år 325, hvor man fastlagde, at påskedag skulle falde på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Bededag ligger på fjerde fredag efter påske, Kristi himmelfartsdag 40 dage efter påske og pinsedag 50 dage efter påske. Hvornår påsken falder i år (næste år) kan findes ved at gå ind på Klauber Flags "Flagkalender", hvor dette er noteret samt hvornår flaget skal op og ned på alle dage af året.

PALMESØNDAG:
Helligdag til minde om Kristi indtog i Jerusalem, hvor folk hilste Ham med palmegrene.

SKÆRTORSDAG:
Til minde om nadverens indstiftelse.
Skærtorsdag falder altid torsdag før påske. "skær" kommer af det oldnordiske skira i betydning ren. Tidligere blev de bodgørende renset for deres synder og kunne på denne dag genoptages i kirken. Det var også dagen, hvor man rengjorde kalken til altervinen, og disken til nadverbrødet, og mange steder fik hele kirken en grundig forårsrengøring.

LANGFREDAG:
Der flages på halv stang hele dagen (se afsnittet om flagning på halv).
Helligdag til minde om Kristi korsfæstelse og død.
Dagen, fredagen før påske, har været helligholdt siden det 2. århundrede. Når denne dag kaldes lang henviser det til Kristi lidelse og pinefulde død på korset.
I oldkirken tillige en fastedag, som det endu er i Romerkirken.
Falder din festdag sammen med langfredag, kan du som privatperson eller firma godt flage på hel hele dagen, da det kun er statsinstitutioner og kirker der skal flage på halv langfredag.

PÅSKEDAG:
Påskedag falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Helligdag til minde om Kristi opstandelse.
Dagen, hvor kvinderne gik til graven og fandt den tom. Kristus var opstanden, lød budskabet inde i graven.
Oprindeligvar påsken jødernes forårsfest for at fremme kvægets frugtbarhed, senere tempelfest, hvor man valfartede til Jerusalem. Da ordet påske formodentlig kommer af det hebræiske pesach, som betyder forbigang, blev dagen også sat i forbindelse med udvandringen fra Ægypten, hvor dødsenglen gik forbi de jødiske huse, hvor blodet fra påskelammet var smurt på dørstolpen. Påsken fejres i Danmark med minder fra ældre tiders vårfest. Traditionen med påskeæg hidhører således fra denne gamle fest for sommerens indtræden.

STORE BEDEDAG:
Bededag ligger på fjerde fredag efter påske.
Bods- og bededag.
I middelalderens katolske Danmark fandtes en række bods- og bededage. Disse afskaffedes med reformationen 1536, men de følgende år med krig og nød medførte, at bededagene, i en noget ændret form, blev genindført. Flere årlige ekstraordinære bededage blev 27. marts 1686 ved kongelig forordning afløst af en fest dag; Bededag, fjerde fredag efter påske. Tanken var, at man denne dag skulle vende sine tanker mod Herren, men i praksis fejrer vi nok i lige så høj grad den folkelige majfest.
I København promenerede man fra gammel tid aftenen før Store bededag på volden, og i det ganske land samledes man til hyggeligt samvær og varme hveder. At man netop den dagspiser varme hveder hænger sammen med, at bagerne ikke måtte arbejde på Store bededag, så de bagte dagen før hvedeknopper, som køberne selv kunne varme.

KRISTI HIMMELFARTSDAG:
Kristi himmelfartsdag ligger 40 dage efter påske.
Helligdag til minde om Kristi himmelfart.
Kristi himmelfartsdag er den sidste højtid i påsken og ligger 40 dage efter påskedag. Dagen falder altid på en torsdag.

PINSEDAG:
Pinsedag ligger 50 dage efter påske.
Den kristne kirkes fest for Helligåndens åbenbaring for apostlene i Jerusalem.
Ordet pinse er afledt af det græske ord for halvtresindstyvende (pentékosté), fordi pinsen ligger 50 dage efter påsken. Pinsen er også blevet sat i forbindelse med afholdelsen af den gamle hedenske vårfest, Den dag i dag vil vi jo stadig gerne se pinsesolen danse (hvis ellers vejret arter sig). Dagen falder sammen med den jødiske pinsefest, schavuot, der både er en takkefest for hvedehøsten og en mindefest for lovgivningen på Sinai-bjerget.

1. JANUAR - NYTÅRSDAG:
Årets første dag; den dag, hvor året vender.
Romerne begyndte det nye år 1. marts med udløb af februar, årets sidste måned. Den gamle tidsregning hænger stadig ved. F.eks. betyder decemper 10. måned og altså ikke 12. måned, som vi kender i dag. Ændringen kom i år 350 f.Kr., hvor man begyndte at lade konsulerne tiltræde deres embede 1. januar.
Dagen blev fejret med fester, gaver og løjer. Samtidig med at kirken år 330 begyndte at fejre Kristi fødsel 25. december, indførtes fejringen af Kristi omskærelse otte dage efter. Denne helligdag, ligmed den 1. januar, faldt også sammen med det romerske nytår.
Ved kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 overtog vi sammen med den kristne kirke således en række oprindelige romerske nytårstraditioner - nytårsfesten og løjerne.

29. JANUAR - HOLMENS HÆDERSTEGN, 1801:
Årsdagen for indstiftelsen af hæderstegnet (sølvmedalje i rødt bånd med hvid stribe) for god tjeneste ved søetaten.
Administreres af forsvarsministeriet og tildeles ansatte ved søetaten eller orlogsværftet for 25 års god tjeneste ved forsvaret.

2. FEBRUAR - KAMPEN VED MYSUNDE, 1864:
Årsdagen for en af de første træfninger under krigen 1864.
De preussiske og østrigske styrker var 1. februar gået over Ejderen med en styrke på ca. 57.000 soldatermed den primære opgave at indtage Dannevirke, angribe Mysunde og sikre overgangen over Slien. Under slaget ved Mysunde 2. februar kom den stærkt undertallige danske styrke under kraftig beskydning, men angrebet blev afvist.

5. FEBRUAR - KRONPRINSESSE MARY:
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary (født Mary Elisabeth Donaldsen) er født den 5. februar 1972, Hobart, Tasmanien, Australien.

10. FEBRUAR - AFSTEMNINGEN I SØNDERJYLLAND, 1920:
Årsdagen for folkeafstemningen i 1920.
Afstemningen skete i to zoner, hvoraf 1. zone, stort set svarer til Sønderjyllands amt. Her stemte 75% af befolkningen for Danmark. Stemmedeltagelsen var over 90%. I et tilstødende område i Mellemslesvig, omfattende bl.a. Flensborg, var der folkeafstemning 14. marts 1920. Her stemte 80% af befolkningen for Tyskland. Grænsedragningen skete i henhold til de to folkeafstemninger.
Folkenes selvbestemmelsesret var søgt realiseret, og 1920-grænsen består endnu i dag.

11. FEBRUAR - STORMEN PÅ KØBENHAVN, 1659:
Årsdagen for svenskernes forsøg på at storme København i 1659.
Iårene før havde uroen ulmet mellem Danmark og Sverige. 1. juni 1657 underskrev Frederik III krigserklæring, og der var atter krig om Østersøherredømmet.
I løbet af det næste lille årstid bererskede svenskerne efter mange slag det meste af Danmark, og 15. februar var fjenden kun 22 kilometer fra København. Det kom til fredsforhandlinger og Danmark underskrev Roskildefreden 26. februar 1658.
Freden blev brudt 7. august, da Karl X Gustav fortsatte felttoget med det mål en gang for alle at gøre en ende på Danmarks selvstændighed, men det store anlagte felttog gik i stå uden for Københavns volde.
I syv måneder belejredes byen, for så 11. februar, under et forrygende snevejr, at blive stormet af den svenske hær. Men københavnerne holdt stand og afviste angrebet.
Trods denne sejr tabte Danmark krigen. 26. maj 1660 sluttedes den såkaldte "Københavnrfred", hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän.

2. APRIL - SLAGET PÅ REDEN, 1801:
Årsdagen for søslaget på Reden.
Under Napolionskrigene (1792-1815), som omfattede alle de europæiske stormagter, prøvede Danmark at holde sig uden for direkte kamphandlinger.
16. december 1800 indgik landet i et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Sverige. Ved hjælp af flåden søgte Danmark at beskytte den frie sejlads gennem Øresund. Dette ophørte, efter at englænderne, under admiral Parker i 1801, gik ned gennem Øresund med en flåde på 53 skibe.
Den danske flådeledelsemed admiral Olfert Fischer i spidsen var ikke forberedt til at møde en så stor flåde. Mange af de danske skibe lå aftaklede ved Holmen og var ikke kampklare.
For dog at styrke søstriskræfterne blev de aftaklede skibe udlagt som flydende batterier mellem de faste forter. Mange af batterierne blev bemandet med frivillige, som for første og i nogle tilfælde sidste gang i deres liv kom til at stå bag en kanon.
Om morgenen 2. april gik admiral Nelson til angreb, Som dagen forløb viste danskernes modstand sig stærkere end ventet, og admiral Parker signalerede til Nelson om at trække sig ud af kampen. Skønt Nelson befandt sig i en yderst dårlig position, valgte han at "sætte kikkerten for det blinde øje" og satte i stedet en forhandler i land. Denne underrettede kronprins Frederik om. at han skulle overgive sig.
Hvis dette ikke skete ville englænderne være nødsaget til at sætte ild på de erobrede danske skibe, hvor besætningerne stadig var ombord
Kronprinsen bøjede sig for det engelske ultimatum og underskrev fredstraktaten, hvori det kræves, at Danmark trådte ud af neutralitetsforbundet.

9. APRIL - DANMARKS BESÆTTELSE, 1940:
Der flages på halv stang til kl. 12.02. (se afsnittet om flagning på halv stang).
Årsdagen for den tyske besættelse af Danmark.
9. april 1940 om morgenen kl. ca. 4.15 blev den danske grænse ved Kruså overskredet af den tyske værnemagt. Samtidig blev der indsat tropper fra både søsiden og luften på en række vigtige strategiske punkter, og flere steder i Danmark kom det til direkte kamphandlinger. 16 danske mistede livet, 23 blev sårede. De tyske tabstal kendes ikke.
Den tyske gesant meddelte 10 minutter efter angrebet, at den tyske besættelse var iværksat, fordi England og Frankrig havde til hensigt at inddrage Skandinavien i krigen. De tyske tropper ville derfor varetage beskyttelsen af Danmark, og hvis ikke kamphandlingerne blev indstillet øjeblikkeligt, ville det komme til luftbombardementer af København. Et hasteindkaldt møde mellem regeringen, kongehuset og forsvaret besluttede kl. 6.00 at indstille kampene og nedlægge våbene.
Danmarks neutralitet var brudt, og den fem år lange besættelse var en realitet.

SKAL DER FLAGES PÅ HEL ELLER HALV STANG ?
Den officielle meddelse hvis den 9. April falder på en anden helligdag, f.eks. Langfredag, så skal der flages på ½ stang hele dagen, idet den nationale helligdag går forud for den historiske helligdag. Brug venligst dette som et eksempel såfremt denne dag falder på andre helligdage.
Hvis der er en fødselsdag eller lignende begivenhed på denne dag, som man normalt ville flage på hel stang for, vil jeg foreslå at man får en snak med de implicerede parter, og sammen opnår enighed og ikke mindst forståelse for denne specielle danske flagdag.
Er du eller I, i tvivel, så undlad hellere at flage, eller vent med at hejse flaget til efter 12:02.
DANNEBROG OG INTERNATIONALE FLAG 9. APRIL ?
På denne specielle danske flagdag, bør man ikke flage med internationale flag. Dette begrundes med, at der ikke må flages med internationale flag på hel, samtidig med at Dannebrog er på halv stang, og dette er en helt speciel Dansk mindedag, forklar dette til dine udenlandske gæster. Vis evt. flaget med en miniflagstang på 190 cm. med kundens flag (se under flagoversigt) i modtagelsen, og et bordflag til kaffen eller frokosten, -begge dele kan købes ved henvendelse på 86447260 -der er leveringstid på 3-4 dage.

16. APRIL - DRONNING MAGRETHE II:
Hendes Mejestæt Dronning Magrethe II (Alexandrine Thorhildur Ingrid), Danmarks dronning siden 14. januar 1972. Født 16. april 1940 på Amalienborg, gift 10. juni 1967 i København med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark, (født Hénri-Marie-Jean-Andrè de Laborde de Monpezat), født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.

18. APRIL - SLAGET VED DYBBØL, 1864:
Årsdagen for stormen på Dybbøl i 1864, hvor danmark led nederlag.
En veludrustet preussisk-østrigsk styrke på 57.000 mand angreb 3. februar den 40.000 mand store gammeldags udrustede danske hær ved Danevirke. Ved den indledende træfning vandt fjenden kun en del af forterrænet. I erkendelse af at situationen var uholdbar, besluttede det danske krigsråd 5. februar 1864 at opgive Dannevirke uden kamp og trække hæren nordpå til Dybbøls 10 skanser. På trods af skansernes dårlige stand, forældet udrustning og kraftig beskydning fra de preussiske styrker, holdt den danske hær stand i seks uger. Skanserne stormedes 18. april og blev først opgivet efter hårde kampe, og den danske hær blev overført til Als.
Der blev nu våbenhvile og forhandlinger om fred i London, men konferencen brød sammen 25. juni og krigen blev genoptaget. Als faldt 29. juni.
Det samlede danske tab i krigen blev 3100 døde, 3200 sårede, 7000 fanger og 1000 desertører.
20. juli sluttedes våbenstilstand, og den endelige fred med tabet af de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg blev underskrevet i Wien 30. oktober. Dybbøl Skanse og Dybbøl Mølle blev siden stærke nationalsymboler på dansk udholdenhed og trofasthed.

21. APRIL - Kronprinseparet fik en ny Prinsesse.
Navnene på den nydøbte Prinsesse er Isabella Henrietta Ingrid Margrethe

29. APRIL - PRINSESSE BENEDIKTE:
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, født 29. april 1944 på Amalienborg, gift 3. februar 1968 på Fredensborg Slot med Hans Kongelige Højhed Richard Casimir Karl August Konstantin, Prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, født 29. oktober 1934 på Berleburg.

5. MAJ - DANMARKS BEFRIELSE, 1945:
Årsdagen for Danmarks Befrielse efter fem års tysk besættelse.
I løbet af foråret 1945 var engelske og amerikanske styrker trængt langt op i Nordtyskland, og Tysklands sammenbrud var nært forestående.
Kapitulationsforhandlinger blev indledt på Lüneburger Heide, feltmarskal Montgomerys hovedkvarter 3. maj. Dagen efter underskrev admiral von Friedeburg den betingelsesløse kapitulation for de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordtyskland med virkning fra 5. maj kl. 8.00. Nyheden hørtes 4. maj om aftenen kl. 20.34 i radioen fra B.B.C., oplæst af den danske journalist Johannes G. Jørgensen. fredsbudskabet førte øjeblikkelig til glædesfest over hele landet. Mørklægningsgardiner blev revet ned, man satte levende lys i vinduerne, og frihedskæmperne med det stribede armbind viste sig i gadebilledet.
Kapitulationen på Bornholm skedte på grund af tysk vægring først 9. maj 1945 efter forudgående bombardementer og landsætning af russiske tropper.

9. MAJ:
E.U.s officiele flagdag.

9. MAJ - SLAGET VED HELGOLAND, 1864:
Årsdagen for den danske flådesejr ved Helgoland i krigen 1864.
Østrig havde sendt en eskadre, under ledelse af kaptejn Tegethoff, fra Middelhavet nordpå til støtte for den undertallige preussiske flåde. Eskadren bestod af to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde.
Til at imødegå denne flåde samledes, under ledelse af orlogskaptajn E. Suensonen, en dansk Vesterhavseskadre, bestående af to fregatter og en korvet. 9. maj mødtes de to eskadrer i nærheden af den engelske ø Helgoland (tysk fra 1890).
Allerede tidligt i slaget trak de preussiske kanonbåde sig uden for skudvidde, og kampen kom reelt til at stå mellem de østrigske fregatter og den danske styrke. Efter flere skududvekslinger blev den ene østrigske fregat så skadet, at Tegethof lod sine fartøjer søge ind i neutralt vand under Helgoland.
Fregatten "Jylland", nu museumsskib i Ebeltoft, var den ene af de to danske fregatter, der deltog i slaget.

26. MAJ - KRONPRINS FREDERIK:
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Andrè Henrik Christian, Født 26. maj 1968 i København.

5. JUNI - GRUNDLOVSDAG, 1849:
Årsdagen for vedtagelsen af Danmarks første grundlov 5. juni 1849.
Danmarks Riges Grundlov, som den rettelig hedder, indeholder regler for statens styre og borgernes rettigheder. Grundloven står over andre love og kan ikke ændres ved almindelig lov.
Den første grundlov af 1849 overførte den lovgivende magt fra kongen til to folkevalgte kamre, folke- og landstinget. Valgretsalderen fastsattes til at gælde mænd ældre end 30 år. I 1866 ændredes grundloven, så valgbarhed og ret til en plads i landstinget næsten kun var muligt at opnå for godsejere. Dette ophævedes igen i 1915, hvor kvinderne ligeledes fik valgret. Landstinget forsvandt ved den sidste grundlovsændring i 1953, hvor ombudsmandsinstitutionen også blev indført.
Grundloven består af 11 afsnit, omhandlende bl.a. regeringen, folketinget, folkekirken, regentens stilling og beføjelser, valgbestemmelser m. v.

7. JUNI - PRINS JOACHIM:
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født 7. juni 1969 i København.

11. JUNI - PRINS HENRIK:
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark (født Henri-Marie-Jean-André greve de Laborde de Montpezat), født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig. Gift med Dronning Magrethe II 10. juni 1967.

15. JUNI - VALDEMARSDAG, 1219:
Valdemarsdag er dansk nationaldag for slaget ved Reval (Tallin) i Estland 1219.
I 1219 var der travlhed ved de danske kyster. Kong Valdemar Sejr var ved at samle en slagkraftig hær for at indlede et korstog mod de hedenske estere. Hæren landsættes ved Lyndanisse, som hurtigt blev indtaget. 15 juni kastede esterne sig i ly af mørket over den danske lejr. Det kom til kamp, hvor esterne led et stort nederlag.
Det var under slaget ved Lyndanisse, Dannebrog i følge myten faldt ned fra himlen. Læs venligst afsnittet der omhandler Dannebrogs Historie (faneblad øverst på denne side).
Ideen til flagdagen kom fra Danmarks-Samfundet, der blev stiftet i 1908.
Siden 1912 har Danmarks-Samfundet solgt de kendte små Dannebrogsflag på Valdemarsdag. Overskudet finanserer uddelingen af flag og faner til skoler, spejderkorps, foreninger o.s.v. Fra 1912 til 2000 er der indsamlet ca. 17 mill. kr. som er brugt til anskaffelse af godt 26.000 faner og et tilsvarende antal flag.

24. OKTOBER:
F. N.s officiele flagdag.

1. JULI - SLAGET I KØGE BUGT, 1677:
Årsdagen for den danske flådesejr i Køge Bugt.
Søslaget var en af mange træfninger mellem Danmark og Sverige i Skånske krig (1675-1679).
Kong Christian V håbede at genvinde den i 1658 tabte landsdel Skåne.
Slaget i Køge Bugt stof mellem en talmæssig meget underlegen dansk flåde under ledelse af admiral Niels Iuel og den svenske flåde under ledelse af generaladmiral Henrik Horn.
Det lykkedes at bibringe svenskerne et knusende nederlag;syv skibe blev erobret og 20 sænket.

6. JULI - SLAGET VED FREDERICIA, 1849:
Årsdagen for den danske hærs sejer ved Fredericia under Treårskrigen 1848-1850.
Den danske hær blev indesluttet af fjendens styrker, som havde gravet skyttegrave og skanser tæt ind til byen. Byen kom, særligt i dagene 16. - 19. maj 1849, under meget kraftig bombardement. Op til 6. juli 1849 var der sket store overførelser af tropper og materiel fra Fyn til Fredericia, og under general Bülows ledelse iværksattes et overrumplende og sejerrigt modangreb. Kampene var meget hårde, og der kæmpedes mand til mand i skyttegravene. Den danske tabsliste talte 496 døde, 1277 sårede og 94 savnede. Nederlaget for de slesvig-holstenske styrker ledte 10. juli til våbenstilstand, og Sønderjylland blev gjort til en demilirariseret zone. 2. juli 1850 underskrev preusserne en fredaslutning, mens slesvig-holstenerne fortsatte krigshandlingerne.

25. JULI - SLAGET VED ISTED, 1850:
Årsdagen for den danske sejer ved Isted, det største slag, der er udkæmpet i Norden.
Efter våbenstilstanden, opnået efter slaget ved Fredericia 1849, rykkede både danske og slesvig-holstenske styrker ind i Sønderjylland.
Slaget ved Isted var et af de blodigste under Treårskrigen 1848-1850. Her udkæmpede en dansk styrke under ledelse af General Krogh og en slesvig-holstensk under General Willisen et slag over en 20 km. lang front. På trods af stor forvirring på slagpladsen var udfaldet sejerrigt for danskerne. Slaget var meget voldsomt med store tab på begge sider.
27. juli nåede de danske styrker Dannevirke. Selvom slesvig-holstenerne led nederlag ved Isted, fortsatte de kampene.

4. OKTOBER - STORMEN PÅ FREDERIKSSTAD, 1850:
Årsdagen for de slesvig-holstenske styrkers mislykkede storm på Frederiksstad, Treårskrigens (1848-1850) sidste store slag.
Frederiksstad var blevet erobret uden større tab af den legendariske norske oberstløjtnant Hans Helgesen: "Helten fra Frederiksstad". bl.a. kendt for sin frygtløshed og sin desynderlige fremtoning: barhovedet, upudsede støvler, lang pibe og krumsabel.
Byen kom under belejring og måtte udstå flere dages kraftig bombardement af fjenden. Det meste af byen blev skudt i brand og forsvarsværker ødelagdes dagligt for at blive udbedret om natten. 4. oktober satte den slesvig-holstenske general Willisen ind med et stort bombardement, de danske soldater talte op til 40 fjentlige skud i minuttet.
Hen på eftermiddagen ved fem-tiden gav Willisen signal til angreb. Slaget bølgede frem og tilbage, men kl. 23.00 stod det klart, at den stærkt overtallige angrebsstyrke ikke kunne indtage byen. Angrebet gik i stå, og næste morgen var de fjentlige styrker trukket sydpå.

15 Oktober - H.K.H. Prins Christian
Christian Valdemar Henri John, Prins til Danmark, er født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København. Hans Kongelige Højhed er søn af D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen.
Prins til Danmark - H.K.H. Prins Christian indgår i arvefølgen til tronen efter H.K.H. Kronprinsen.
Døbt - H.K.H. Prins Christian er døbt lørdag den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke.

25 DECEMBER - JULEDAG:
Helligdag for Kristi fødsel.
Da man ca. år 330 flyttede fejringen af Kriste fødsel, Ham, som kommer med lyset, fra 6. januar til 25. december, kom der et sammenfald med romersk festdag for solens genkomme i årets mørkeste tid. I Norden er julen oprindelig en hedensk offerfest:midvinterfesten og i Danmark blev den holdt i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Selve ordet jul skal vist nok tages bogstavelig som hjul, i betydningen at året drejer, og nu går det mod lysere tider. Det øldste vidnesbyrd om julefesten er fra ca. 875 og refererer til en julefest, hvori Harald Hårfager deltog.
I hedensk tid "drak og legede man jul", Da Danmark blev kristen i årene omkring 1000 optogs dele af den gamle hedenske fest i den kristne helligdag. Vores dages jul er derfor en skønsom blanding af både kristendom og hedenskab.

TIDLIGERE DANSKE FLAGDAGE:

28. marts - Dronning Ingrid:
Død den 07 november 2000
Hindes Majestæt Dronning Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta, født Sveriges Prinsesse 28. marts 1910 på Stokholm slot, gift 24. maj 1935 i Stokholm med daværende kronprins, senere Hans Majestæt Kong Frederik IX. Født 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot, død 14. januar 1972 i København. Danmarks dronning 1947.

27. april - Arveprinsesse Caroline-Matilde:
Død den 13 December 1995 - kl. 23:58
Hendes Kongelige Højhed Arveprinsesse Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid. Dansk prinsesse, født 27. april 1912 på Jægersborghus, gift 8. september 1933 med Hans Kongelige Højhed Arveprind Knud Christian Frederik Michael, Født 27. juli 1900 på Sorgenfri Slot, død 14. juni 1976 i Hellerup. Hun efterlod sig 3 børn, Grev Ingolf, Grev Christian og prinsesse Elisabeth. Arveprinsessen vil blive husket for sit store støttearbejde for Sydslesvig, og et særdeles venligt, beskedent og uopstyltet væsen.

30. JUNI - PRINSESSE ALEXANDRA:
Hendes kongelige Højhed Prinsesse Alexandra (født Alexandra Christina Manley), født 30. juni 1964 i Hong Kong. Gift med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim den 18. november 1995.
Sammen har de sønnerne Hans Kongelige Højhed Prins Nikolai, William, Alexander, Frederik, født 28. august 1999, og Hans Kongelige Højhed Prins Felix, Henrik Valdemar, Christian, født 22.07.2002. Disse datoer er IKKE officielle danske flagdage.
I en præssemeddelse den 16.09.2004 heder det at paret vil lade sig separere med henblik på skilsmisse.
Dronning Magrethe har på sin 65 års fødselsdag den 16.04.2005 tildelt Prinsesse Alexandre titlen Grevinde af Frederiksborg. Denne titel kan Alexandra tage med sig i et evt. senere ægteskab. Fra denne dato er titlen Hendes Højhed Prinsesse Alexandra, grevinde af Frederiksborg.
30.05.2005 er det meddelt fra kongehuset at denne dag ikke længere er en officiel Dansk flagdag.
03.03.2007 Indgår Grevinden ægteskab med Hr. Martin Jørgensen, og er ikke længere medlem af Kongehuset. Hendes fremtidige tittel vil være Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg.

Dele af ovennævnte er taget fra bogen "Om Dannebrog jeg ved", udgivet af Forlaget Viborg (ISBN 87-90281-00-4), og andre dele er egene notater og erfaringer.
Opdateret den 10.01.2008 - eventuelle rettelser eller tilføjelser modtages gerne

Klauber-Flag v/Tage Stig Nielsen Karlsbergvej 59 8900 Randers Danmark tlf.: 86447260 tage@klauber-flag.dk og tage@klauber-flag.com

Klauber Flag   Tyvdalen 10, lej. 17   Vorup   8940 Randers SV   Tlf 86 44 72 60   tage@klauber-flag.com